Ungdomskriminalitet
Når unge under 18 år begår kriminalitet, kontakter politiet altid kommunen, der så har mulighed for at deltage i afhøringen med en socialrådgiver.
Politiet efterforsker kriminalitet og kan tilbageholde eller anholde personer, som mistænkes for at have begået kriminalitet. Bliver en ung tilbageholdt eller anholdt og kommer til afhøring på politistationen, er det en alvorlig situation.
Forældrene bliver orienteret om sagen.
Når det er unge under 18 år, kontakter politiet altid kommunen, der så har mulighed for at deltage i afhøringen med en socialrådgiver.
Kommunes socialområde vil altid efterfølgende blive underrettet om den kriminelle handling, når det er begået af unge under 18 år. Dette sker lige meget, hvor i Danmark kriminaliteten forgår og om det er en stor eller lille kriminel handling.
den unge opfordres til at fortælle sandheden. Det kan være fristende at lave lidt om på, hvad der skete, men det er en rigtig dårlig idé. Politiet er gode til at spørge ind til, hvad der er sket, og begynder man at lyve, kommer man nemt til at lave om på, hvad man tidligere har sagt... og så er man på den! Politiet kan eventuelt også afhøre andre til sagen.
Et stykke tid efter afhøringen hos politiet, bliver den unge og forældrene indkaldt til en samtale med en socialrådgiver fra kommunen. Samtalen omhandler, hvad der er sket og konsekvenser af dette. Hvordan går det med skole/uddannelse, hvad bruges fritiden på, og hvad har den unge og familien gjort for at forhindre, at den unge begår kriminalitet igen?