SSP organisationen
Hvad kan du bruge SSP konsulenterne til ?
SSP-konsulenterne er altid klar til at hjælpe dig, hvad enten du er ung, forældre eller proffessionel. Alle kan kontakte os helt anonymt.
SSP-organisationen er en samarbejdsmodel, som er med til at sikre en tværfaglig og tværsektoriel handlemåde i forhold til børn og unge samt familierne. Udgangspunktet er kriminalitets- og rusmiddelforebyggelse, men derigennem kommer man også ind i feltet med sundhedsfremme og det gode børne- og ungdomsliv.
SSP er ikke en institution med et fast lovgrundlag og myndighedsudøvelse, men der er gennem Retsplejeloven § 114 og 115 givet rammer og retningslinjer for SSP-samarbejdet.